|
Samfundet dukker spidserne
- i lighedens navn Men de dygtige bør have frihed til at udvikle sig - også i skolerne Skolebestyrer Vang Petersen, Jyderup Realskole, holdt i aftes et interessant foredrag ved skolekredsens første generalforsamling på hotel Skarridsø. Emnet var: "Skolen som opdrager til menneske og samfundsborger". I det moderne samfund skal alle være lige og frie, sagde Vang Petersen, men det er så som så med begge dele. Man har lagt for stor vægt på ligheden i det ydre. Bare folk er ens stillet, så er det godt. Derfor skal den, der anstrenger sig, dukkes. Men det er ikke meningen med frihed og lighed i menneskerettighedernes erklæring. Derimod, alt alla skal have lige og frie muligheder for at udvikle sig af al evne. For samfundets fremgang nytter det ikke, at men dukker de dygtige. Når man ikke kan få de mindre begavede på højde med de bedre begavede, trækker man spidserne ned - for lighedens skyld. Det samme er tilfældet i skolen. Man må ikke differentiere og have klasser for de dygtige. Børnene skal gå sammen, til de er 14 år, hævder man, så kan de selv tage stilling. Kundskaber og karakteropdragelse kan ikke skilles Skolen har tre opgaver. Den skal give kundskaber, den skal være karakterdannende, og den skal lære børnene respekt for ærligt arbejde. Desuden skal den medvirke til en lykkelig barndom. Det er nonsens, at der bruges for megen tid til kundskaber på bekostning af den karakterdannende opdragelse. De to ting kan ikke skilles. Det er vigtigt for barnets karakter, at det lærer at blive et med sit arbejde. Børns og unges rodløshed og rådvildhed skyldes i nogen grad, at forældrene skifter væsen, f.eks. er forskellige på arbejdspladsen og i hjemmet. Skolebestyreren nævnte de farer, der både ved at overbebyrde barnet, det giver mindreværdsfølelse, og barnet fratages den tilfredsstillelse, der ligger i at fuldende et arbejde, og ved at give barnet for lidt at bestille, det følges af en overlegenhedsfølelse og ligegyldighed over for arbejdet. Enhedsskolens forkæmpere taler om individuel undervisning, men der er ikke praktisk gennemførlig i videre udstrækning, end den anvendes nu. Enhver lærer arbejder jo individuelt med børnene i al den tid, klasseundervisningen tillader. Klasseundervisningen har i øvrigt betydning for opdragelse til fællesskab og samfundsfølelse. Det er en fundamental fejltagelse, når man siger, at en eksamensskole er "finere" end folkeskolen, og det er en uanstændighed, at folk rejser landet rundt og taler om folkeskolen og mellemskolen, som er folkeskolen ikke er alle skoler. Der skal arbejdes på at placere børnene i den skole, hvor de efter deres evner hører hjemme. Hvis det er udemokratisk, er friskoler og højskoler i højere grad udemokratiske, og det vil vel ingen påstå. Det store problem er udvælgelsen, og vi skal ikke skjule, at den ikke er, som den burde være. Her må findes en bedre form. I tilslutning til foredraget havde læge Ibsen, skovejer Frede Jensen, skolebestyrer Hansen, lærer Nielsen og fabrikant Finnemann, Mørkøv, ordet for korte bemærkninger. 171 obligationer til 24.150 kr. Ved generalforsamlingen aflagde formanden, Frede Jensen, beretning. Skolekredsen har 128 medlemmer. Der er tegnet 171 obligationer til et samlet beløb af 24.150 kr. Overtagelsen af skolen har fundet sted efter 1. januar (1952). Formanden rettede en tak til de to skolebestyrere. Frede Jensen og sagfører H. Lundgaard genvalgtes til bestyrelsen. Nyvalgt blev fru Hjortsvar |